Webindholdsvisning Webindholdsvisning

simple image

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Hvorfor bruge Den Blå Krans?

Allergimærket Den Blå Krans hjælper dig med at nedsætte din risiko for hudallergi. For hvis du først har fået hudallergi, har du det for livet.

Kontaktallergi, også kaldet hudallergi, er en allergi, du kan få, hvis din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Du kan fx få hudallergi af parfume og visse konserveringsmidler. Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med stoffet, og det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med stoffet.

Det betyder også noget, hvilke slags produkter, du bruger. Er det en creme, som skal blive på huden hele dagen, eller er det en shampoo, som du vasker ud med det samme?

Jo længere tid din hud bliver udsat for allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for, at du udvikler hudallergi. Nogle produkter bruger man på områder, hvor huden er tynd og derfor mere følsom, eller hvor miljøet er fugtigt og huden mere sårbar. Det gælder fx for deodoranter, hvor stofferne fra produktet sidder på huden i lang tid og i et fugtigt miljø.

Fageksperter gør arbejdet for dig

Synes du, det er besværligt at tjekke, hvilke stoffer cremen eller deodoranten indeholder, inden de ryger i indkøbskurven? Typisk ser man hudallergi over for parfumestoffer, konserveringsmidler og metaller som fx nikkel eller krom. Men hvor findes de, og hvordan undgår man dem?

Svaret er, at disse stoffer faktisk findes rigtig mange steder, og at din hud kan blive udsat for dem flere gange i løbet af en dag. Parfume og konserveringsmidler findes eksempelvis i forskellige produkter lige fra rengøringsmidler og shampoo til hygiejnebind, og metallerne findes som forureninger i pigmenter i din makeup.

Her er Den Blå Krans et godt pejlemærke for dig. Vi har nemlig en lang række fageksperter, som vurderer de stoffer, som er i produkterne. Ved at vælge produkter med Den Blå Krans, udsætter du ikke din hud for de stoffer, som er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi.

 

Kroppen husker

Hvis huden bliver udsat for et allergifremkaldende stof, sker der nogle gange det, at immunsystemet reagerer, fordi det tror, at det skal forsvare kroppen mod noget farligt. Når det sker, har man fået hudallergi over for stoffet. 

Hvis du aldrig kommer i berøring med stoffet igen, sker der ingenting. Men bliver du udsat for det samme stof igen, kan immunsystemet huske det fra sidst og kan reagere med eksem. Reaktionen fra immunsystemet tager op til 48 timer, så ofte kan der gå timer og flere dage efter udsættelsen, før du ser eksemet.

Én gang allergi, altid allergi

Dit immunsystem glemmer ikke et stof igen, hvis det først har reageret på det – så har du fået hudallergi, er det for livet. Det kan derfor give mening at tænke over, hvad der er i de produkter, du bruger. Her hjælper allergimærket Den Blå Krans dig.

Har du allerede hudallergi at tage hensyn til?

Hvis du allerede er allergisk over for ét eller flere stoffer, kan allergimærket Den Blå Krans også være en hjælp. Vi stiller krav om, at stoffer, der er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi, ikke må være i produkter med vores mærke på.

Det gør din hverdag lettere, når du ikke selv skal gennemgå deklarationen hver gang, men kan læne dig op ad os. Du kan bruge vores digitale kemi-leksikon, Kemilex, til at finde produkter med Den Blå Krans og til at se vores vurdering af de mange ingredienser.

Download Kemilex fra Google Play her

Download Kemilex fra App Store her

Selvom vi vurderer indholdsstofferne i produkterne, kan vi desværre ikke fjerne risikoen helt. Nogle er sårbare og får hudallergi over for stoffer, som man normalt ikke ser allergi overfor. Får du udslæt eller rødmen af et produkt, er det altid en god idé at stoppe med at bruge produktet og eventuelt kontakte din læge, hvis problemet fortsætter.

Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har fået en reaktion på et produkt med Den Blå Krans, så vi straks kan undersøge produktet og kontakte producenten.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Find dine produkter og læs om indholdsstofferne 

 

Kemilex

Download fra Google Play her

Download fra App Store her

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Støt arbejdet
mod hudallergi

Støt med et valgfrit beløb til

47900