Webindholdsvisning Webindholdsvisning

simple image

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Vil du have Den Blå Krans på dine produkter?

Allergimærket Den Blå Krans er et af de mest velkendte mærker i Danmark og mærket findes på over 3.000 produkter i mere end 50 lande. På disse sider får du information om, hvordan du kan få allergimærket på dine produkter.

Allergimærket Den Blå Krans er et internationalt allergimærke, som er velkendt hos de danske forbrugere.

Den Blå Krans blev grundlagt af nonprofitorganisationen Astma-Allergi Danmark i 80'erne. Astma-Allergi Danmark er patientforeningen for folk med astma og allergi, og alle vores indtægter går ubeskåret til foreningens arbejde. Allergimærket er nu internationalt, men er stadig baseret på danske værdier som sundhed og troværdighed.

Vi holder os løbende opdateret på den nyeste videnskabelige udvikling om hudallergi, og vi har et stort netværk af hud- og allergilæger med dybtgående kendskab til patienter og kliniske resultater.

Allergimærkede produkter kan nu findes i over 50 lande, og markedet er i fremmarch. Det skyldes, at der både i Norden og resten af verden er set en stigning i antallet af mennesker, der får konstateret hudallergi. En nyere europæisk undersøgelse viser, at helt op til 27 % af voksne europæere mellem 18-74 år har hudallergi. Stigningen i antallet af berørte giver sig også til udtryk i en kraftigt stigende interesse for allergimærket både på de nordiske og internationale markeder.

Det er ikke kun allergikere, der ønsker at vælge produkter med Den Blå Krans. Mange forbrugere ønsker at være ekstra forsigtige og vælger derfor allergimærkede produkter af hensyn til sig selv og deres nærmeste.

Hudallergi får man af de stoffer, huden kommer i kontakt med. Derfor betyder det noget for forbrugeren, hvad der er i de produkter, de kommer på huden. Vores logo på jeres produkter gør hverdagen lettere for den voksende gruppe af sundhedsbevidste forbrugere – og det gør en forskel for jer.

Vil I have allergimærket Den Blå Krans på jeres produkter, kan I på disse sider få mere viden om bl.a. ansøgningsproces, priser og de krav, vi stiller til produkter, der kan få Den Blå Krans.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Vil du være
erhvervsmedlem?

Støt astma- og allergisagen

Læs mere her