Webindholdsvisning

Webindholdsvisning
Markedsføring
Hudallergi er i fremmarch og sammen med jer, vil vi rigtig gerne arbejde for, at få allergivenlige produkter ud til alle. Derfor hjælper vi med markedsføring af produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning.
Produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning kan anvende vores logo i forbindelse med salg og markedsføring. Claims på produkter eller i kampagner skal altid godkendes af Astma-Allergi Danmark. Vi skal sikre, at udsagn i forbindelse med hudallergi og/eller irritation er i overensstemmelse med vores kriterier, da det er vigtigt, at de er korrekte og ikke vildledende for forbrugerne.
❝Vores logo på jeres produkter gør hverdagen lettere for den voksende gruppe af sundhedsbevidste forbrugere – og det gør en forskel for jer
Som en naturlig del af et godt samarbejde tilbyder vi at omtale alle nye produkter:
- På vores Instagram-profil @denblaakrans, hvor vi løbende har produktomtaler og konkurrencer til hele verden
- I vores app Kemilex, hvor forbrugerne kan finde produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning
- I vores app SkinAllergy, som hudlæger i Danmark målrettet bruger til patienter med en kendt allergi
- På vores online verdenskort
Desuden gør vi opmærksom på produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning i vores telefonrådgivning, når forbrugere ønsker vejledning.
Vi tilbyder desuden, at producenter kan være med i vores kampagner som fx Fragile.
Besøg kampagnesiden for FRAGILE her
Vi indgår gerne i en dialog om andet samarbejde vedr. markedsføring af jeres produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, fx som understøttende fagpersoner i forbindelse med PLMA (se vores folder om PLMA her). Andre af Astma-Allergi Danmarks samarbejdsområder, der kan være interessante i forhold til branding af produkter, er: pollenvarsling og rådgivning om allergi og astma. For yderligere information om markedsføring kan I kontakte Rikke Bille, chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning.
Det er også muligt at blive erhvervsmedlem. Astma-Allergi Danmarks erhvervsmedlemmer er med til at skabe et partnerskab for fremtiden og sætte fokus på astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme, der allerede i dag påvirker cirka 1,5 millioner danskere. For jer betyder det, at jeres allergiprofil bliver synlig, og dermed sender I et signal om, at forbrugernes sundhed er en prioriteret del af jeres virksomhedsstrategi.
Tegner I et erhvervsmedlemskab, vil jeres firmas navn blandt andet fremgå på vores hjemmeside, og I vil kunne sætte en ”Vi støtter Astma-Allergi Danmark”-knap på jeres hjemmeside.
Se de øvrige fordele ved at være erhvervsmedlem her
I forbindelse med markedsføring og egne kampagner, vurderes det ikke, om produkter overholder de specifikke nationale bestemmelser i de lande, hvor produktet markedsføres, såsom regulering af indholdsstoffer og markedsføring/claims. Ansvaret for at overholde nationale lovgivninger tilfalder alene producenten og firmaet, der markedsfører produktet.